FÅ MOSTET DINE ÆBLER
I forbindelse med Æblefestivalen i Assens Kommune rykker det mobile mosteri fra Sulelængen i Magtenbølle ud forskellige steder i kommunen. Kom og få gratis smagsprøver, og medbring gerne dine egne æbler.
Frivillige fra Sulelængen i Magtenbølle moster jeres medbragte æbler, som vi ’puljer’, når vi har 80-100 kg. i baljen)
Friskpresset most koster 5 kr. pr. liter. Medbringer du f.eks. 20 kg. æbler, så regn med, at det giver 10 liter most.
På stedet sælger vi emballage, men man kan med fordel selv medbringe flasker, spande el.lign.
Der må ikke være råd og jord på æblerne. Friskpresset æblemost kan holde sig 4-5 dage i køleskab. Mosten kan også fryses ned eller pasteuriseres.
Vi udlåner trailer og komplet mosteudstyr til foreninger og lokale “ildsjæle”, der ligesom os arbejder under mottoer som: “Handl lokalt”, “Spis (og drik) sundt”, “Undgå madspild” osv. – og vi rykker også ud til begivenheder, der “giver mening”, når vi har tid og mulighed for at gøre det…